top of page
Maria undervisning.jpeg

Professionelle dialoger i praksis

Professionelle dialoger styrker løsningen af kerneopgaven:

Kulturen for hvordan vi taler sammen og hvad vi taler om, er bærende for om vi har et sundt og udviklende arbejdsfællesskab eller om det er præget af konflikter og dårligt samarbejde.

Der er altid stor vilje til at ville den gode dialog, men når hverdagens udfordringer tager over, skabes rummet til den dialog der modarbejder og skader arbejdsfællesskabet, og dermed gør det meget svært at være fælles om løsningen af kerneopgaven.

Den professionelle dialog er derfor kendetegnet ved den særlige form for kommunikation, hvor deltagerne aktivt søger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt i hvad den fælles opgave er og hvordan deltagerne i arbejdsfællesskabet mest optimalt kan samarbejde om at løse den. 

Supervision

IMG_2844 kopi.jpg

Supervision er en værdifuld praksis i langt de fleste professionelle fagområder. Vi forbedrer vores kompetencer, reducerer stress og frustration, højner kvalitet og øger produktivitet.

Supervision er en investering i såvel den faglige og som den personlige udvikling.

 

Supervision skal faciliteres og er lærings- og uddannelsesaktiviteter, der hjælper professionelle med at forbedre deres evne til at yde tjenester af høj kvalitet til borgere, klienter og kunder.

 

For at få det fulde udbytte af supervision, arbejder vi altid i spændingsfeltet mellem det personlige, det relationelle og det faglige.

Fem særdeles gode grunde til at bruge supervision

1. Øget trivsel og engagement

2. Styrket ledelse

3. Øget innovation

4. Bedre samarbejde og kommunikation

5. Færre fejl og konflikter

 

Vi laver både individuel og team supervision. Som udgangspunkt er effekten størst i team supervision, men der er temaer og udfordringer, som håndteres bedst ved individuel supervision.

En aktiv feedback kultur

Vi skal forstyrre hinanden, ved at give feedback!

Det er vores vigtigste værktøj for at kunne udføre den fælles opgave bedst muligt.

Det øjeblik hvor feedbacken forstummer mistes evnen til at kunne navigere som en fælles gruppe og hver især er nu overladt til sig selv og egne forestillinger om hvad der er bedst for borgeren. Det kan for nogen lyde tiltrækkende, men med fokus på kerneopgaven er det en katastrofe, hvis en gruppe når dertil.  

  

Der skal altid arbejdes aktivt med en sund og konstruktiv feedback kultur både mellem kolleger og mellem medarbejder og leder.
Hvis der ikke kommer noget feedback så opsøg den.
Vær nysgerrig og styrk alles evne til at kunne modtage og give feedback – hvis der er feedback er der håb.
Når dialogen forstummer, mistes evnen til at løse kerneopgaven.  

  

Feedback er en systematisk tilbagemelding man giver en person eller gruppe om dennes eller deres handlinger og adfærd. Uden feedback ved vi ikke, om vi lever op til de forventninger, som bliver stillet til os og dermed har vi ikke mulighed for at ændre vores adfærd. Feedback er en forudsætning for at blive dygtigere.

 

Vi hjælper arbejdspladser med at sætte feedback på dagsordenen, for at de kan arbejde hen imod at skabe en kultur, hvor feed back er en naturlig del af de daglige dialoger.

Ledersamling 010922 1.jpg

Facilitering af dialoger

Bent og Maria undervisning.jpeg

Vi faciliterer temadage og møder for både leder- og medarbejdergrupper.

Skræddersyede forløb med fokus på arbejdsglæde, udvikling af samarbejde, bedre arbejdsmiljø, kerneopgavefokus og optimering af ledelsespotentiale

 

“Hvor er det dejligt at have tid til at tale sammen”

Sådan siger deltagerne ofte på de temadage og forløb, som Genklang planlægger og faciliterer.

Genklang tilbyder at planlægge og facilitere temadage og længerevarende processer med afsæt i jeres ønsker og behov og fokus på tid til samtale og refleksion.

Vores metodiske tilgang er baseret på vores mangeårige erfaring med supervision og kendskab til organisatoriske strukturer og barrierer for det gode samarbejde og den fælles løsning af kerneopgaven.

Temadage kan handle om alt fra det daglige samarbejde, kerneopgaven, fordybelse til at udvikle sig sammen, fælles sprog eller et relevant fagligt tema, som I vil i dybden med.

bottom of page